Et fordelagtigt partnerskab - Moira

Angels karakterer så ikke så gode ud… i nogen fag. Men især ikke i biologi. Faktisk stod han til at dumpe. Hvilket Angel havde været ret ligeglad med, hvis ikke fordi skolen havde nogle fuldstændigt langt ude regler om at man ikke kunne være på sportsholdene hvis man havde dumpede sine fag i årskarakter… hvilket han jo stod til.

Men træneren havde været cool, de havde selvfølgelig ikke ville miste deres bedste spiller, især ikke et par måneder fra den store kamp. Så, træneren havde snakket med rektoren, der godt vidste de stod til at vinde og kunne ende i mesterskabet. Altid noget der stod og pyntede på trofæhylderne… sådan en guldpokal.

Nu var både Angel og Moira blevet kaldt ind til biologilæren, hvor en ret tilfreds træner stod og ventede. Angel kom traskede ind 10 minutter senere end hvad han var blevet bedt om. Han havde været ude og træne.

Moira havde været der til tiden og stod og ventede, ret utilfreds. Hun havde bedre ting at lave end at vente på en hjernedød fodboldspiller, der åbenbart ikke havde lært klokken endnu .. det var da også noget hun havde hørt skulle være svært for tre-årige. Hendes læber bevægede sig i noget, der kunne ligne et smil, men det forsvandt hurtigt igen.

Da han endelig kom, havde Moira stået og trippet utolmodigt med foden de sidste fem minutter, "You decided to show up" sagde hun køligt, "And here I hoped you had fallen on the way, pity"

”Hey coach” hilste Angel og sendte sin træner et smil og et nik, før han så mod Moira ”nogle af os har faktisk vigtige ting at lave. Jeg var ude og træne.” han smed sig i en af stolene og skævede mod læren ”så?”

Biologilæren sukkede tungt og sendte et utilfreds blik mod træneren ”hrm, ja. Grunden til vi har kaldt jer her ind…”

”Ja, det er den der biologi opgave” tog træneren over og viftede med hånden ”også urimeligt med så mange opgaver lige op til den store kamp”

”Eksamerne nærmer sig” sagde biologilæren med et lidt irriteret blik

Moira så foragteligt på ham og så så mod sin lære, den slags kommentarer var ikke værd at værdige med ord. Lad den menneskelignende abe tro hans bold leg var vigtig. Desværre kunne resten af santalen ikke forkastes så let, "I struggle to understand, how thids in any way concerns me?" spurgte hun med en kold, farlig undertone. Sandheden var at hun havde en meget god ide om, hvorfor dette vedrørte hende.

Biologilæren sendte Moira et undskyldende blik ”ja, jeg ved godt du allerede har valgt at arbejde alene, men der er blevet lavet ændringer i planerne, jeg beklager at det er så tæt på opgaven…”

”Ja, dig og Angel skal lave den der opgave sammen. Det er et easy fix” sagde træneren tilfreds og så mod Angel ”det kan jo ikke være rigtigt du ikke kan spille bold fordi skolen kommer for meget pres på dig”

Angel nikkede lidt ligegyldigt ”yes yes, behøver jeg være her for denne her samtale? The others are still training”

Moira kneb øjnene lidt sammen, "Jeg skal arbejde sammen med ham?" spurgte hun, bare for at være sikker på hun havde forstået det rigtigt, "Hvis han ikke selv er klog nok til at kunne klare fagene, så kan jeg ikke se, hvordan det bliver mit ansvar at hjælpe ham igennem?"

Læren sukkede svagt “rektoren har retfærdiggjort det som at bringe lidt balance. Eleven med de højeste karakterer i klassen med eleven med de laveste”

”Jeg er sikker på at Angel ikke kommer til at gå i vejen for opgaven” sagde læren og klappede Angel på skulderen. Han så på Moira og smilede lidt ”herre gud, det er jo bare lidt formelt.. han sætter et navn hist og her, lad ham lave powerpointet eller sådan noget.”

Angel sukkede tungt ved tanken om at skulle lave et powerpoint ”kun billeder”

Biologilæren så undskyldende på Moira ”det er ude af mine hænder.”

Moira sukkede svagt og tog sig til hovedet ... hvad var verden dog kommet til? "Hvis han er for dum til at bestå faget, har han brug for en pædagog eller en anden professionel" sagde hun lidt træt, hun kunne godt se det var ude af hendes hænder, "Det er ikke en egenskab der fortjener belønning eller favritisering .. især når ethvert normalt menneske over ti burde kunne mønstre nok hjerneceller til et 02"

Angel fnøs "listen dork, some of us just likes to spend our time with our nose outside of a book" sagde han og rejste sig "hvis jeg gad spilde min tid kunne jeg få et 02, men jeg har vigtigere ting at lave. Fodbold. Hvilket jeg ikke er til, lige nu, coach?"

Coachen brummede lidt "så Angel, nu er det jo ikke en helt dårlig deal for dig det her, nu siger du tak til Moira og så er det en aftale"

Angel vente øjne "tak Moira, jeg er skredet." han gik...................................................

Biologilæren så efter ham og så skeptisk på træneren...........

Træneren brummede og klappede biologilæren på ryggen "nå, så er det klaret?"

Moira sukkede tungt, stadig med sine lange fingre presset mod panden ... verden blev styret af idioter, "Kan jeg få lov at vende tilbage til mine studier nu?" spurgte hun, "I modsætning til Angel, har jeg rent faktisk vigtige ting at tage mig til." sagde hun køligt og så på træneren med et uvenligt blik, "Du må heller skynde dig efter barnet, uden opsyn risikere du han går ud foran en bil eller kommer til at drikke syre"

Træneren smilede til Moira og gav hende et klap på skulderen ”you’re a good kid. If you ever need a hand with soccer” lovede han og nikkede farvel til biologilæren før han gik!

Biologilæren så efter dem… og så på Moira. Han sukkede tungt ”jeg beklager. Du er velkommen til at klage. Men jeg har allerede og jeg tvivler på der kommer noget ud af det.”

Moira hævede et øjenbryn og så efter manden der virkede omtrent lige så intelligent som Angel ... Hun sukkede svagt og nikkede kort til sin lærer, der trods alt had the decency to look apolegetic. "Det forsikre jeg dig også et jeg har tænkt mig" sagde hun og sukkede svagt, ".. stupidity is not a right" mumlede hu irriteret og forlod kontoret

//out//

Biologilæren sukkede tungt.. det var også rigtigt uheldigt valg med Moira... der ikke brød sig om at arbejde med almindeligt arbejdende børn.

//out//